Asset 30-2

GoMore Nøglefri udlejerguide

TEST AF GOMORE NØGLEFRI

Når Nøglefri er installeret i din bil, beder vi dig teste funktionerne ved at gennemgå nedenstående trin:

1. Åbn din GoMore app, gå til fanen "Din bil" og tryk på Nøglefri.

2. Tjek at bilen kan låses og åbnes med app’en. Bemærk, at bilen kun kan åbnes med app’en, hvis den er låst med app’en.

3. Tjek at bilens lokation er korrekt på kortet.

4. Tjek at kilometerstanden passer med bilens aflæsning.

5. Tjek at brændstofniveauet passer med bilens aflæsning.

6. Test din startspærre. Se vejledning nedenfor.

TEST DIN STARTSPÆRRE

For at gøre din og dine lejeres oplevelse med Nøglefri-biler så behagelig som muligt, er det vigtigt, at du tester din startspærre før første udlejning og derefter én gang årligt. På den måde sikrer vi, at Nøglefri-enheden altid fungerer optimalt.

Du tester din startspærre ved at følge disse tre trin:

1. Åbn bilen med GoMore-appen og sæt dig ind

2. Lås bilen med GoMore-appen imens du sidder i bilen og afvent i 1 minut

3. Tag bilnøglen og prøv at starte bilen

Hvis ikke bilen starter, når den er låst gennem appen, virker startspærren efter hensigten.

Starter bilen derimod, er der en teknisk fejl i startspærren, som vi skal have udbedret hurtigst muligt.

Hvis der mod forventning er noget af ovenstående, der ikke virker efter hensigten bedes du kontakte os via Keyless@gomore.dk

YDERLIGERE SIKKERHEDSANBEFALINGER

IMG_2019

GoMores udlejningsforsikring dækker i lejeperioden og 30 min. inden lejens start. Udenfor lejeperioden er det stadig din almindelige bilforsikring, som skal dække evt. skader. Se gerne vores anbefalinger til sikker opbevaring af nøglen uden for lejeperioden. Husk udover også at teste din startspærre årligt.

  1. Placér først nøglen i bilen, når du har en udlejning og så tæt som muligt på lejeperiodens start. Hent nøglen igen i bilens handskerum efter endt udlejning.

  2. Hvis du ønsker at have nøglen liggende ofte eller mere permanent i bilen for at få flest mulige bookinger, anbefaler vi, at du opbevarer nøglen i en RFID-pose, som du har i en aflåst nøgleboks inde i handskerummet.

  3. Du fortæller dine lejere, hvad koden er til din nøgleboks ved at skrive koden i ”Instruktioner og beskrivelse” -> "Under udlejning" eller i en besked til lejer, inden lejen starter.

LEJEAFTALER

Fremover vil alle dine udlejninger være Nøglefri, og overdragelse og tilbagelevering sker i lejers app. Du vil få en kopi af lejekontrakten på mail.

Husk altid at lægge nøglen i handskerummet og låse bilen med appen inden Nøglefri udlejninger. Bilen må ikke være låst med din nøgle, før du låser den med appen. 

Hvis du har accepterede lejeaftaler inden installation af Nøglefri, vil de ikke fungere som Nøglefri udlejninger.

Ønsker du, at disse lejeaftaler skal håndteres nøglefrit, skal du give lejer besked og kontakte GoMore, når Nøglefri er installeret i din bil.

Alive

OPDATER DIN BILPROFIL

Phone

Tre hurtige opdateringer gør din bil klar til at leje sig selv ud:

1. Tilføj bilens hjemmeadresse
Lejer får først din bils præcise lokation fra app’en 30 min. før lejens start.

2. Godt at vide
På GoMore under 'Din bil' -> 'Instruktioner og beskrivelse' kan du skrive vigtig information om din bil til lejere. Fx hvor din bil har p-licens, om din Brobizz kan lånes ud mod betaling eller hvis nøglen ikke ligner en klassisk bilnøgle.

3. Skader
Det er vigtigt, at eksisterende og nye skader beskrives og fotodokumenteres under Skader. Det er dit ansvar at dokumentere og sandsynliggøre, at en ikke-dokumenteret skade er sket i en lejeperiode. GoMore anbefaler, at du tager billeder af bilen og tjekker for skader både før og efter hver udlejning. Hvis du finder skader på din bil, som ikke er angivet af en lejer, skal du kontakte GoMore Support med det samme.

FØR FØRSTE NØGLEFRI UDLEJNING

Når du udlejer bilen, skal du blot huske følgende:

  1. Parker bilen på dens hjemmeadresse
  2. Læg bilens nøgle i handskerummet
  3. Luk døre og vinduer
  4. Lås bilen med din app

Din bil er nu klar til afhentning. Bilen kan kun afhentes af lejer, hvis den forud for lejen er blevet låst med app’en.

Når bilen er låst via app’en, kan bilens motor kun starte, hvis den efterfølgende bliver låst op via app’en. Det gør, at sikkerheden er i top. Husk at det både gælder for lejer og dig.

SÅDAN FUNGERER NØGLEFRI FOR LEJERE

30 minutter før lejeaftalen starter, kan lejer se bilens præcise lokation. Før dette kan lejer kun se bilens hjemmeadresse.

Lejer tager otte billeder fra hver vinkel og bekræfter bilens stand.

Herefter kan lejer låse bilen op med app'en og finde nøglen i handskerummet. Når lejen er startet, får du besked og tilsendt en kopi af lejekontrakten på mail.

Ved tilbagelevering tager lejer igen otte billeder af bilens stand. Er der manglende brændstof eller overkørte kilometer ved tilbagelevering, opkræves dette automatisk fra lejer og indsættes på din GoMore saldo.

Når lejen er slut, lægger lejer nøglen tilbage i handskerummet og låser bilen i app'en. Du får tilsendt en kopi af slutkontrakten pả mail.

TIPS TIL MANGE UDLEJNINGER

  • Slå kvikbooking til, så din bil bliver boostet og fremhævet  i søgeresultaterne
  • Vælg ‘ingen varsel’ under kvikbooking
  • Sæt minimum lejeperiode til 1 time
  • Sæt et GoMore klistermærke bagpå din bil, så den er let at finde og synlig for potentielle lejere
  • Hav altid din kalender opdateret

VED VÆRKSTEDSBESØG

  • Startspærren kan blive aktiveret, hvis bilens 12V-batteri frakobles eller drænes. Ved værkstedsbesøg anbefaler vi, at du orienterer værkstedet om, at bilen har GoMore Nøglefri installeret.
sticker

BRUG FOR EN HÅND?

Har du spørgsmål, kan du finde mange svar på vores hjemmeside.

Har du brug for mere hjælp, kan du inden for GoMores normale åbningstider kontakte os på:

Telefon

+ 45 89 87 09 90

Email

keyless@gomore.dk 

 

Uden for vores åbningstid kan du ved hastesager kontakte os på:

+45 89 87 06 06

Bemærk at akuttelefonen er åben mellem klokken 07-09 og 17-23 i hverdagen samt klokken 07-23 i weekenden.

Har din lejer brug for vejhjælp, kan du eller lejer altid ringe til Tryg Vejhjælp på vegne af GoMore på +45 72 24 23 41 (policenummer 620 9027 276). Hvis spørgsmålet har teknisk karakter og ikke er akut, så kontakt GoMore næste dag.